Sådan bruger du gratis versionen af Microsoft Copilot som din daglige AI-assistent
Gik du glip af det live? Få optagelsen sendt direkte til din indbakke og se webinaret, når det passer dig.
Webinaret er en praksisnær introduktion til den gratis version af Microsoft Copilot — den der følger med din arbejdskonto, når det grønne skjold (Enterprise Data Protection) er tændt. Søren viser, hvordan du bruger Copilot som din daglige AI-assistent: stiller skarpere spørgsmål, uploader dokumenter trygt, får filer ud i Word eller CSV, og holder dine emner adskilt, så du nemt finder tilbage til samtalerne igen.
Du behøver ikke en betalt licens for at komme i gang. Du skal bare vide, hvor du må gøre hvad — og hvordan du får mest ud af de få minutter, du har til rådighed i hverdagen.
Det får du med fra optagelsen
- Forskellen på de to gratis versioner — og hvorfor det grønne skjold er afgørende, før du uploader noget som helst fra arbejdet
- Sådan starter du en god prompt, og hvornår det giver mening at være præcis vs. udforskende
- Upload af dokumenter, så Copilot kan opsummere kontrakter, regneark eller noter
- Hvordan du får svar tilbage som CSV, Word-dokument eller billede, klar til at bruge videre
- Hvorfor du skal trykke “ny chat” oftere end du tror — og hvordan personlige instruktioner ændrer Copilots tone
- Faktatjek: hvor finder Copilot sin viden, og hvornår skal du selv klikke videre
- Et lille kig ind i agenter — det næste skridt, når du er blevet fortrolig